Om

Jeg hedder Betina Kærager, det mig som er ammeplejersken

Jeg elsker at arbejde med amning og gør dette hver eneste dag og har gjort dette siden 2007 -på den ene eller anden måde. Jeg synes det er fantastisk og meningsfuldt at kunne hjælpe Jer forældre godt i gang med Jeres ammeforløb. Jeg holder særligt meget af, at gå på opdagelse og detektivarbejde, når amningen driller, er smertefuldt eller på anden vis problematisk eller udfordrende. Jeg gør meget ud af, at lære Jer som familie godt at kende, og arbejder ud fra hele familiens ønsker og perspektiver. Jeg gør en stor dyd ud af også at inddrage far eller medmor i ammeopstarten. Jeg oplever meget ofte, at man som partner ikke rigtig ved hvordan man kan hjælpe og ofte heller ikke ved hvor betydningsfuld man egentlig er, når der skal etableres en amning.

I 12 år arbejdede jeg med landets allermindste borgere og syge nyfødte på Rigshospitalets Neonatalafdeling. Der arbejdede jeg i særdeleshed med de komplicerede ammeforløb, som krævede meget stor tålmodighed og forståelse for babys udvikling og kompetencer.

Derefter læste jeg videre til sundhedsplejerske, hvor en stor del af mit arbejde i familierne handler om amning. Hver dag møder jeg forældre og babyer, der står med større eller mindre udfordringer omkring ammeforløbet. Teknik der driller, usikkerhed om baby får nok mad, urolige babyer, sår og smerter på brystet, babyer der ikke tager på og meget trætte og utrygge forældre.

Jeg oplever mange forældre, der synes uforberedte på ammeopstarten og hvilke udfordringer der kan opstå i og derfor også mangler redskaber til at kunne problemløse på egen hånd derhjemme. Dette bliver meget hurtigt en ond spiral hvor usikkerhed og magtesløsheden bare vokser og i sidste ende kan koste en amning.

Derfor opstod ideen til min egen virkesomhed @ammeplejersken, hvor jeg via Instagram og Facebook giver tips og gode råd omkring amning til Jer forældre. Ammeproblemer er i den grad akut og derfor oplevede jeg også et behov for muligheden for at få hjælp ”uden for åbningstid”. Derfor er jeg meget flexibel og tilbyder privat ammerådgivning om eftermiddagen, aftenen og weekenderne.

I 2023/24 tog jeg uddannelsen som ammekonsulent ved Kompetencecenter for amning i København. Denne uddannelse opfylder kravene til eksamenskandidater til IBCLC og har i den grad bidraget til en større viden om amningen mange små hemmeligheder og alt det som man ikke kan se med sit blotte øje.

Sådan helt privat har jeg selv 2 børn, hvor amningen var kompliceret. Set i bagspejlet, skydes udfordringerne formentlig en for tidlig fødsel hos den ene, og et meget stramt tungebånd hos den anden. Så jeg ved på egen krop, hvor meget amningen fylder og hvor hårdt det kan være, når det driller. Jeg oplevede ikke at hjælpen var lige ved hånden og måtte derfor opgive at fuldamme.
Jeg bor i Ishøj i hus ved vandet med min kæreste Christian og vores 4 sammenbragte drenge, som nu alle er blevet teenagere.

Aflysningspolitik

Ønsker I ikke den bookede tid alligevel, skal aflysningen ske senest 24 timer inden den aftalte tid.

Ved senere aflysning, faktureres I 50 % af ydelsens pris.

Ved aflysning mindre end 6 timer før, faktureres I ydelsens fulde pris.

Aflysning skal ske på 51803514

Vil du i kontakt med mig?

Udfyld formularen herunder og jeg kontakter dig hurtigst muligt.